Fra direktørgangen
til shopfloor
Jeg har brugt det meste af min karriere på ledelsesgangene hos virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg og LEAF, så jeg ved, hvordan det føles at sidde med ansvaret for 100+ medarbejdere, komplekse budgetter og benhårde krav til kvalitet.
Min passion findes ikke på de bonede gulve eller i mødelokaler, men ude på jeres shopfloor, hvor værdien bliver skabt i samspil mellem medarbejdere og ledere. Jeg ønsker at sikre, at de gode intentioner om at fjerne spild og sikre processer med lav variation ikke dør i hverdagens brandslukning. De skal derimod være forankret i stærke strukturer og systemer, som lederen kan støtte sig op ad.
Da direktøren spurgte:
“Har jeg
de rigtige ledere?”
Hos en tidligere kunde mødte jeg en topleder, der var usikker på sine mellemledere. “Har jeg de rigtige medarbejdere?” spurgte han. Jeg svarede ham med et modspørgsmål: “Har du klædt dem på og vist dem, hvordan du vil have dem til at lede i dagligdagen?”
Ledere er ikke orakler. Der er min tilgang til al form for lederudvikling. Ledere kan ikke gætte sig til deres egen leders ønsker eller erfaringer med LEAN. Derfor skal de respektfuldt trænes, støttes og have de rette systemer og strukturer at arbejde igennem – gerne i deres egen kontekst og shopfloor.
På den anden side af et forløb sammen med mig vil det være muligt at give svaret på, om en leder kan leve op til de opsatte forventninger og ønsker til at arbejde med LEAN i organisationen. Men jeg starter med at klæde dem på, og mit udgangspunkt er, at alle kan blive en succes med den rette støtte.
Det jeg kæmper for
Jeg startede LEANbyLEADER, fordi jeg har set for mange LEAN projekter, der ikke har realiseret deres potentiale, så snart konsulenten er gået ud ad døren.
Jeg har derfor en ret simpel filosofi:
Respekt for medarbejderne:
Lean handler ikke om at få ledere eller medarbejdere til at løbe hurtigere. Det handler om at fjerne det spild, der gør deres arbejde svært – og sikre, at lederne ved præcis, hvordan de kan hjælpe.
LEAN ledelse er et håndværk:
Man bliver ikke en god LEAN leder af at læse en bog eller være på kursus, men ved at stå kompetent sammen med sin organisation i dagligdagen og drive de løbende forbedringer
Hvad siger mine kunder?
Hvorfor vælge mig?
Jeg er ikke en konsulent, der leverer en tyk rapport. Jeg hjælper ledere med at blive dem, som medarbejderne rent faktisk har lyst til at følge.
- 20+ års erfaring:
Fra LEAN Specialist til Senior Director med stort personaleansvar.
- Pharma-specialist:
Ekspert i at koble LEAN-principper med høje kvalitetskrav (GMP).
- Resultatorienteret:
Fokus i alle projekter er at skabe en profitabel bundlinje og sikre ledere og medarbejdere en bedre hverdag.
Skal vi finde jeres næste forbedring sammen?
Det første skridt kræver hverken kontrakter eller store budgetter.
Det kræver bare en kop kaffe og en uforpligtende tur gennem jeres produktion.
Jeg kører i hele Danmark, så lad os finde en dag, der passer jer.